Danske piloter i krig.

Adskillige danskere tjente i allierede flyvevåbener under krigen. Én, som nok er den mest kendte, er Kaj Birksted, OBE, DFC, DSO. Han endte som en overordentligt respekteret Wing Commander (Oberstløjtnant) og som es med 10 sikre og 10 mulige nedskydninger.

Adskillige danskere tjente i allierede flyvevåbener under krigen. Én, som nok er den mest kendte, er Kaj Birksted, OBE, DFC, DSO. Han endte som en overordentligt respekteret Wing Commander (Oberstløjtnant) og som es med 10 sikre og 10 mulige nedskydninger.

Det danske es Wing Commander Kaj Birksted ved hans hjemkomst til Danmark i 1945.

Aksel Svendsen (th.), Jørgen Thalbitzer (midten) foran en Spitfire Mk VB. Herren i den meget store frakke er mig ubekendt. Kaj Birksted fløj bl.a. Spitfire Mk. IX i Eskadrille 331 med sin personlige kode "KB" i stedet for den normale eskadrille kode. Et privilegium som kun esser nød. Da han trådte tilbage som chef for RAF’s norske afdeling, blev han overført til Combined Control Council, Royal Air Force’s generalstab, hvor han til tider havde kommando over samtlige britiske luftstyrker i forbindelse med dagoperationerne omkring invasionen i Normandiet i 1944 . Kaj Birksted sled 3 Spitfires op i sin pilotkarriere i RAF. Han overlevede krigen og kom hjem til Danmark og fortsatte i det danske flyvevåben frem til 1960, hvor han tiltrådte en stilling ved NATO.

3 af de tidligere nævnte piloter, Jørgen Thalbitzer, Axel Svendsen og Jens Ipsen, har også en historie, som kort kan og bør fortælles. Axel Svendsens familie flyttede til England før krigen, og da denne brød ud, meldte Axel Svendsen sig til RAF. På flyveskolen mødte han Jørgen Thalbitzer, som var flygtet fra Danmark efter besættelsen d. 9 april 1940, og Jens Ipsen, som havde gjort tjeneste i Fremmed Legionen. Efter flyveskolen endte han i Esk. 32 på flyvestationen ved Manston, hvor han fløj Hawker Hurricane. Senere kom Jørgen Thalbitzer også til Esk. 32.

Den 2. april 1942 blev Jørgen Thalbitzer og Axel Svendsen omskolet til Spitfire og overført til Esk. 234. på Tangmere. I første halvdel af april 1942 skrev Axel Svendsen til sin familie at han syntes at eskadrillen mistede for mange folk over Nordfrankrig til den nye tyske Focke-Wulf 190 overfor hvilken Spitfire Mk. V’eren var særdeles underlegen.

Den 24 april startede Esk. 234 på et togt til Nordfrankrig og over Berck-Sur-Mer ved Kanalkysten blev de angrebet af 20 FW190’ere. 2 Spitfires blev skudt ned - BL831 og BL924. BL831 blev som nævnt fløjet af den amerikanske Fl. Lt. Watkins. BL924 blev fløjet af Axel Svendsen, men ingen så ham styrte ned. Begge piloter blev dræbt. Yderligere 2 Spitfires blev skudt ned, men disse 2 piloter redede livet og blev taget som krigsfanger. Dette togt skulle have været Axel Svendsens sidste inden en orlov. Da eskadrillen vendte tilbage til Tangmere, startede Jørgen Thalbitzer igen fra pladsen for at flyve ud for at lede efter sin kammerat.

Et togt i juli 1942 resulterede i at Jørgen Thalbitzer selv blev ramt og tabte højde. Under den efterfølgende nødlanding ramte flyet en højspændingsledning og slog en koldbøtte. Den ene vinge blev revet af og flyet endte på hovedet og Thalbitzer måtte skære sig fri af selen. Efter 14 dag på flugt i Frankrig, blev han taget til fange af tyskerne idet en fransk bonde tilkaldte en betjent, som arresterede ham. Jørgen Thalbitzer flygtede senere fra den tyske krigsfangelejr under den berømte store flugt fra en lejr for flyvere ved Bromberg i Polen. Han og en anden engelsk pilot, James Brian Buckley, slap via Danzig til Danmark, hvor Thalbitzer for en stund blev genforenet med sin familie. Under den videre flugt fra Danmark til Sverige druknede desværre både Jørgen Thalbitzer og Buckley, da deres foldebåd formodentligt kollapsede på turen over Øresund. Jens Ipsen overlevede krigen og vendte tilbage til Danmark. Han blev antaget i Søværnets Flyvevæsen, hvorfra han trak sig tilbage i 1955. BL855 blev i april 1943 ombygget til en Seafire Mk. IB og fik nyt serienummer; NX920. Den blev overført til Royal Navy Air Station ved Lee on Solent. Herefter fortaber historien om Niels Ebbesen sig.

I dag kan man se et replica af den danske Spitfire, som Axel Svendsen mødte sin skæbne i, på det lille interessante museum på den nu nedlagte flyvestation ved Tangmere i Sydengland. Valdemar Atterdag på Tangmeres flymuseum i Sydengland.

Til sidst, men ikke mindst, skal Kjeld Rønhof nævnes. Han gjorde tjeneste i det norske flyvevåben i England under krigen. Han har bl.a. skrevet bøgerne "Vi fløj for friheden" (2 bind), hvor han på spændende og personlig men nøgtern vis beskriver sin tid som Spitfire-pilot i Esk. 332, hvor mange af hans kammerater falder én efter én. Han fortæller bl.a. om hvordan han på et af sine første operationelle togter blev jagtet af en horde FW190’ere og hvordan han kommer til at flygte syd på i stedet for nord på. Da han atter flyver mod nord for at komme hjem, møder han forfølgerne igen og undslipper endnu engang ved at "trække mange G" ved at sætte fødderne op på instrumentpanelet og flå i pinden og ved at flyve siksak mellem trætoppe og hustage. En bog fra forlaget Four Stripes, som bør læses.